Skip to content
Geopark Det Sydfynske Øhav

Hammerichs Hus

Hammerichs Hus er en vaskeægte tidslomme midt i Ærøskøbing. Her er lavloftede stuer, kringelkroge og masser af stemning.

Børn, Venner, Mig selv
Attraktioner på Ærø - Hammerichs Hus i Ærøskøbing
Ærøskøbing, Fyn og øerne
Museer
Foto: Maria Fynsk Norup

Et hus fyldt med historie og minder

På hjørnet af Brogade og Gyden kan du besøge det røde hus, som er et af Ærøskøbings velbevarede bindingsværkshuse.

Her havde billedhugger Gunnar Hammerich sit feriehus og samling fra 1916 og frem til sin død i 1977. Han ønskede, at huset og samlingen blev bevaret for eftertiden, og derfor testamenterede han begge dele til Ærøskøbing Kommune.

I gavebrevet står der blandt andet, at ”… samlingen skal bibeholdes som den nu er og forefindes”. Husets mere end 2.500 genstande står derfor fortsat, hvor Gunnar Hammerich har bestemt, at de skal stå.

I Ærøskøbing var Gunnar Hammerich med til at åbne øjnene for værdien af byens gamle huse. Hammerichs Hus fortæller derfor også historien om, hvorfor Ærøskøbing fremstår så velbevaret, som den gør i dag.

Hovedperson Hammerich

Vil du se mere af Gunnar Hammerichs kunst? På Flaskeskibsmuseet i Ærøskøbing kan du opleve særudstillingen Hovedperson Hammerich. Her kan du komme tæt på et udvalg af de mange buster, som billedhuggeren skabte for samfundets top.

Læs mere om udstillingen og planlæg dit besøg på Flaskeskibsmuseet.

Tre museer – én billet

Har du lyst til at opleve mere af Ærøskøbings historie? Med en 3-i-1-billet kan du besøge både Hammerichs Hus, Ærø Museum og Flaskeskibsmuseet til en samlet, fordelagtig pris.

De tre museer ligger alle i hjertet af Ærøskøbing, så du nemt kan kombinere besøgene og få endnu mere ud af din tur. Billetten kan købes på alle tre museer.

Læs mere om 3-i-1-billetten og se de aktuelle priser og vilkår.

 

 

Læs mere

Find vej

Gyden 22

5970 Ærøskøbing

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?