Ærø Museum
Gå på opdagelse i Ærøskøbings smukke gamle landfogedgård fra 1775 og bliv klogere på Ærøs helt særlige historie.

Gå på opdagelse i Ærøs historie
Ærø Museum fortæller om livet på Ærø, før og nu – og hvert år vises særudstillinger med relation til øen.
Undervejs får du indblik i en række centrale temaer i øens historie – helt fra Ærø som del af hertugdømmet Slesvig før nederlaget på Dybbøl i 1864 og frem til bryllupsturismen i dag.
Du bliver også klogere på, hvorfor ærøboerne koger æg på stranden påskelørdag, og på historien bag øens to lokale flag.
Tag en tur i den gamle købstadshave
I tilknytning til museet finder du en købstadshave med planter og træer, der viser, hvordan en have så ud omkring 1920.
Snyd ikke dig selv for en tur i haven, når du besøger museet.
Aktiviteter for børn
Museets udstillinger formidler også historien i børnehøjde, og der er masser af genstande, som pirrer børnenes nysgerrighed.
Derudover kan børn i alderen 4-8 år og deres voksne tage på en gratis katteskattejagt med huskatten Storm.
Tre museer – én billet
Har du lyst til at opleve mere af Ærøskøbings historie? Med en 3-i-1-billet kan du besøge både Hammerichs Hus, Ærø Museum og Flaskeskibsmuseet til en samlet, fordelagtig pris.
De tre museer ligger alle i hjertet af Ærøskøbing, så du nemt kan kombinere besøgene og få endnu mere ud af din tur. Billetten kan købes på alle tre museer.
Læs mere om 3-i-1-billetten og se de aktuelle priser og vilkår.
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- Museumsbutik/Kiosk
Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk



