©  Foto:

Geo i Kajak

Kajaktur i Det Sydfynske Øhav – en del af Geopark Dage.

Som en del af Geopark Dage inviteres selvhjulpne kajakroere til en enestående tur gennem Det Sydfynske Øhav. Med udgangspunkt i Troense går ruten gennem smukke farvande, forbi historiske kyststrækninger og naturskønne landskaber. Turen byder på en fantastisk mulighed for at opleve geoparkens unikke kystområder fra vandet, mens du nyder en aktiv dag i kajakken.

Den planlagte rute tager dig fra Troense til Vindinge, videre til Svendborg Havn, Dæmningen og rundt om Thurø, med et stop ved Kidholm, før turen afsluttes tilbage i Troense. Justeringer af ruten kan forekomme afhængigt af vejrforholdene på dagen. Undervejs holdes pauser, og der vil være et par hyggelige overraskelser for dig som deltager. Har du  ikke mulighed for at tage med på hele tuden er det også muligt at hoppe på/af undervejs ved en af stoppene.

Praktisk information

  • Turen er åben for selvhjulpne kajakroere med IPP2-niveau eller tilsvarende færdigheder.
  • Start i Troense kl. 9.00 på vandet
  • Den fulde tur bliver ca. 25 km. lang
  • Maks. 12 deltagere – tilmelding nødvendig, senest d. 28. maj.
  • Deltagere skal medbringe egen kajak (eller en fra deres klub) samt personligt sikkerhedsudstyr
  • Påklædning skal tilpasses vejret, og det anbefales at medbringe skiftetøj.
  • Husk egen forplejning – og gerne kamera eller video til at dokumentere turen.

Da sikkerheden kommer først, forbeholder arrangørerne sig retten til at udsætte turen, hvis vejr- og vindforhold gør det nødvendigt.

Ved tilmelding bedes duoplyse, hvor du ønsker at starte fra og evt. hoppe af igen. For dem, der kun ønsker at være med på en delstrækning af turen, forsøger arrangørerne at koordinere dette bedst muligt.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 i Svendborg