Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Svelmø

Svelmø er et lille ø-kompleks ud for Sydfyns kyst. Det består af Lille Svelmø, Græsholm og Store
Svelmø. Tre tidligere selvstændige øer, der i dag er forbundet af naturlige strandvolde.

For at komme til Svelmø skal man vade cirka 500 meter ad en ebbevej til Lille Svelmø. Vandet kan gå til lårene, så turen er mest behagelig sidst på sommeren. Parkeringsplads, offentligt toilet og informationstavler findes på Fyn-siden. Tjek altid vejrudsigt og vandstandsprognose inden afgang.

Svelmø er privatejet og besøgene bør følge reglerne om offentlig færdsel på private arealer. Øens strande er dog frit tilgængelige, og på Store Svelmø kan man vandre langs stranden og få en stor naturoplevelse, hvis man søger ’den øde fornemmelse’.

Svelmø

På Svelmø finder man en af Det Sydfynske Øhavs største kolonier af havterner og stormmåger. Klinterne på Store Svelmø huser en stor koloni af hættemåger og digesvaler. Af hensyn til ynglende fugle bør man ikke tage ophold mellem Lille Svelmø og Græsholm i perioden 1. marts til 15. juli.

Befolkningstallet på Svelmø toppede i 1921 med 15 personer. De levede af landbrug, der blev drevet fra øens dobbeltgård med fælles gårdsplads. Gården brændte i 1976 og blev erstattet af et mindre hus, hvor øens fastboende boede. I dag har øen ingen fastboende.

Det druknede istidslandskab

Danmark var landfast med Sydengland og Sydsverige, da den sidste istid (Weichsel-istiden) sluttede for cirka 11.700 år siden. Det Sydfynske Øhav og Fyn var derfor en del af ét stort sammenhængende landområde med bakker, skove og søer.

I takt med at de store iskapper over Nordamerika og Nordskandinavien smeltede, steg vandstanden i verdenshavene. De lavtliggende landområder syd for Fyn blev oversvømmet, og kun de højeste dele af landskabet forblev oven vande. Det er de 55 øer og holme, vi i dag kender som Det Sydfynske Øhav.

 

Skyggekort over Svelmø. Kort: GeoFyn.

Istidslandskabet på Svelmø

Det kuperede landskab på Store Svelmø er skabt, da dødisen smeltede, og smeltevandsaflejringer skabte terrænets højeste dele.

På østsiden af Lille Svelmø og langs vestkysten af Store Svelmø afslører klinterne istidslandskabets byggesten. På Store Svelmø kan man se smeltevandssand, smeltevandsgrus og forskellige typer af moræneler og morænesand, som er afsat af tre forskellige isstrømme i Weichsel-istiden. I nogle af lagene kan man se klumper af smeltevandssand, som i frossen tilstand blev brækket af det underlag, isen bevægede sig henover. I klinterne kan man desuden se smeltevandsler fra Weichsel, fede lerlag og vekslende ler- og sandlag, der muligvis stammer fra sid-ste mellemistid, Eem (130-115.000 år før nu).

Svelmø

Man har på øen fundet en søaflejring af såkaldt ’di-atomit’ eller ’kiselgur’. Aflejringens indhold af lærke-pollen kan betyde, at der på Svelmø måske er spor efter en mellemistid, der ikke tidligere er beskrevet fra Det Sydfynske Øhav.

På Lille og Store Svelmø består de øverste jordlag primært af frugtbar moræneler, der har gjort land-brugsdrift mulig.

Det dynamiske kystlandskab

Da havet efter sidste istid trængte ind over området syd for Fyn og skabte Det Sydfynske Øhav, lå Lille Svelmø, Græsholm, Store Svelmø og en lille moræne-knold mellem Lille Svelmø og Græsholm som små selvstændige øer ud for Sydfyns kyst.

Havet brød Store Svelmøs syd- og vestside ned og skabte efterhånden markante kystklinter. Kyststrøm-mene transporterede frigjort ler, sand og grus videre til det lave vand nord for øen. Her blev materialerne aflejret som marint forland, der langsomt forbandt de fire øer. En sådan naturskabt forbindelse mellem to øer kaldes for et drag, et drej eller en tombolo.

Vegetationen på Svelmø er kommet i takt med, at de nye landskabsformer har stabiliseret sig. I dag er stør-stedelen af øen dækket af strandenge og strandover-drev med et rigt plantesamfund. Under storme og særlige højvandssituationer kan de laveste dele blive oversvømmet af havet. Der gælder især draget mel-lem Store Svelmø og Græsholm.

Siden 1950’erne har den fortsatte vækst af en række små krumodder skabt en smal cirka 450 meter lang landtange langs vestsiden af draget mellem Græs-holm og Lille Svelmø. Odden har næsten afsnøret den tidligere lavvandede bugt fra havet, og området er et vigtigt yngleområde for fugle.

Mod syd ender Store Svelmø i en 250 meter lange retodde, Svelmø Trille, der fortsætter mod sydøst som et undersøisk rev på lavt vand, inden havbun-den skråner ned til 18 meters dybde i det såkaldte Ringsgård Basin.