Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Monnet

Monnet på Tåsinges sydspids er Fyns største strandeng med mindre strandsøer og en del små tidevandsrender (loer). Området blev fredet i 1983, og plante- og dyrelivet her er rigt.

Man må færdes overalt langs kysten og på strandengen, dog er der restriktioner i perioden 15. marts – 1. juli pga fuglenes yngletid.

Der er adgang til et fugleskjul ad en sti. Skjulet er hævet ca. 1,5 meter over havniveau, så man har godt udsyn over det flade landskab. Fra skjulet kan man følge kysten ud til Vårø Knude, der ligger på det aller sydligste punkt. Fra knuden er der en enestående udsigt over store dele af Det Sydfynske Øhav.

I fuglenes yngleperiode, hvor Monnet er lukket, kan man for enden af Søby Strandvej få et fint udsyn over hele området uden at forstyrre dyrelivet.

Vårø Knude er otte meter høj og var engang en lille selvstændig ø, der fungerede som et slags ’ankerpunkt’ under dannelsen af Monnet. ​​Høj- og lavvande samt storme har aflejret ler og slik samt grus og sand, og efterhånden er vandområdet blevet mere tørt end vådt. Siden har vegetationen yderligere holdt på havvandets indhold af organiske stoffer. Dermed er den store strandeng skabt ganske anderledes end det øvrige øhav syd for Fyn. Selv i dag æder havet sig ind i Vårø Knude, hvorfra materialerne indgår i den stadige udbygning af Monnet.

Dyreliv

På Monnet yngler flere vadefuglearter, bl.a. strandskade, stor præstekrave, vibe og rødben. Stormmåge og havterne har reder på småodderne udenfor kysten. På engen yngler småfugle som sanglærke, engpiber og gul vipstjert. Digesvaler har redehuller i Vårø Knude.

Uden for yngletiden ses store flokke af rastende ande- og vadefugle på strandengen eller på fladvandet. Om vinteren ses flokke af kragefugle, sjaggere og bjergirisk, samt enkelte skærpibere.

Engen er godt jagtterræn for rovfugle. Havørne ses dagligt i området - ofte rastende på Vårø Knude - da et par har haft rede i en skov tæt på Monnet i de seneste år.

Ræven har en grav på Vårø Knude og ses nogle gange om dagen, mens mange lækatte optræder mere skjult.

Strandtudsen holder til i nogle af søerne, og den grønbrogede tudse er i fremgang.

Området anvendes også til græsningsområde for bl.a. køer og får.