Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Havsmarken og Skt. Alberts Kirke

I vikingetiden lå her et stort og internationalt handelssted. Optimalt placeret i en beskyttet bugt på indersiden af ​​Ærøs sydøstlige hjørne ud mod Østersøen.

2020 blev der foretaget arkæologiske undersøgelser på Havsmarken, som har givet ny viden om, hvad der er foregået på den store handelsplads. Pladsen dækkede 150 meter langs stranden og næsten 300 meter inde i landet. Mange islamiske og karolingiske mønter er fundet ved hjælp af metaldetektorer, og de fortæller en historie om, at handelsaktivitet fandt sted her fra omkring 750 til et sted i midten af ​​900-tallet. Der blev handlet med tekstiler og smykker, og der blev arbejdet med metalhåndværk på handelspladsen.

Undersøgelserne viser ingen sikre tegn på hverken fast bebyggelse, regulære arbejdshytter eller handelsparceller. En samling af markante ovale anlæg, som blev bemærket ved opmålingen med magnetometer, viste sig ikke at være arbejdshytter, men derimod store og stenfyldte ildgruber, der formentlig har haft en funktion for et varmt håndværk af en slags. Ildgruberne er fundet i et område med en særlig koncentration af jernnagler og sølvstykker.

 

Alt tekst

Nagler, våben, klæbersten, smykker, mønter og vægtlodder fra undersøgelsen i 2020. Fundene vidner om, at der på lokaliteten ikke alene er foregået en betydelig østersøhandel, men at også grovsmedens og skibsbyggerens håndværk spillede en markant rolle.

Undersøgelserne antyder således at Havsmarken var et regulært strandmarked, der dog særligt i 800/900-tallet antog et så betydeligt omfang, at det var i en klasse for sig selv. Der er nok ikke tale om en egentlig tidlig by, men man kan forestille sig, at der har været betydelig aktivitet i store dele af sommerhalvåret, hvor håndværk og handel kunne foregå under åben himmel eller fra lette konstruktioner/boder.

Læs mere om udgravningen på Odense Bys Museers hjemmeside.

Omkring 500 m syd for handelspladsen, i den nordligste ende af de imponerende kystklinter ved Vejsnæs Nakke, ligger et befæstet område med vold og voldgrav samt resterne af Sankt Alberts Kirke og kirkegård. Befæstningen er opført omkring år 700 og har sandsynligvis været i brug til omkring år 1300. Befæstningen og handelspladsen er med andre ord nærmest samtidige og formodentlig tæt forbundet. Kirken blev dog først bygget i middelalderen. Kirken var aktivt i brug indtil reformationen omkring 1530. Derefter blev den revet ned, og materialerne blev genbrugt til at bygge Rise Kirke.