Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Gravpladserne i Pipstorn Skov

Skoven øst for Faaborg har en af landets største koncentrationer af gravhøje.

Pipstorn Skov ligger 3 km øst for Faaborg tæt på landsbyen Katterød. Skoven dækker en stejl skråning ned mod kysten og ligger midt i et dødislandskab på den sydligste rand af 'De Fynsk Alper'.

Der er gravhøje fra yngre stenalder, rundhøje fra ældre bronzealder, samt gravhøje fra førromersk jernalder i den 0,65 km2 store skov. I alt er der 42 fredede fortidsminder i skoven. I det omkringliggende område har der eksisteret mange flere, der er væk i dag. Gravene er ikke opdelt efter aldre. Dette tyder på, at de forhistoriske mennesker har forholdt sig til den historie, som de ældre gravhøje fortalte.

Skoven er delt af en Weichselsk senglacial, nord- til sydløbende erosionsdal, der er dannet af smeltevand udledt fra dødismasser, der engang lå nord for området. Terrænet i den nordlige del er tørt, men det i den sydlige del er ret fugtigt. I forhistorisk tid var skoven mindre fremtrædende, og man kan forestille sig højene med plads omkring sig og udsigt til havet.

Bronzealderhøjene er særligt fremtrædende i landskabet ved, at de er placeret ud mod en tydelig sænkning af terrænet. Langhøjene er dog ikke placeret i nogen særlig relation til terrænets træk.

Pipstorn er et glimrende eksempel på sammenhængen mellem et bestemt terræn og en specifik kulturel funktion i forhistorien - i dette tilfælde som et helligt område. Brugen af ​​området til gravpladser gennem så lang tid indikerer, at særlige former i landskabet har inspireret til konkrete handlinger, og at sporene af disse er blevet respekteret og måske endda opsøgt gennem tiden.