Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Avernakø

Avernakø ligger cirka syv kilometer sydøst for Faaborg. Avernakø bestod oprindeligt af to selvstændige øer - Avernak mod vest og Korshavn mod øst.

Øerne blev med tiden forbundet af en naturlig landtange bestående af sand, grus og sten fra havet. En sådan naturskabt forbindelse kaldes et drej, et drag eller en tombolo. I 1937 blev der anlagt en vejdæmning hen over Drejet. Den sikrede en stabil forbindelse mellem øerne. Man kan sejle fra Faaborg til Avernakø med færgen, der også sejler til Lyø.

Avernakø

Avernakø har en samlet kystlinje på 19 kilometer med gode badestrande, fiskepladser og et rigt fugleliv. I enkelte vandhuller er der mulighed for at se og høre den sjældne klokkefrø. Øen har markerede vandre- og cykelruter, flere gode overnatningsmuligheder, to lystbådehavne og shelterplads. Man bør ikke færdes ved fugleyngleområderne ved Hovedsø og Revtrille i perioden 1. marts til 15. juni.

Der er gennem tiden gjort store og rige arkæologiske fund på Avernakø. Det rigeste fund blev gjort i 1685 på en mark i Munke, hvor man fandt seks offerskåle med soltegn lavet af det pureste guld. Fem af de seks guldskåle er i dag på Nationalmuseet. Den sjette skål blev foræret til en fransk gesandt i 1812. Den var Avernakøs bidrag til Danmarks bod på den skæbnesvangre alliance med Napoleon.

Majtræet, der i dag fungerer som øens officielle flagstang, er blevet et vartegn for Avernakø. Træet er et frugtbarhedssymbol fra hedensk tid. En bøn til guderne om at få en god høst på marken. Hvornår majtræet kom til Avernakø, fortaber sig i historien, men Avernak By og Munke holder traditionerne i hævd og kranser hver pinselørdag majtræet med bøgegrene og forårsblomster.

Avernakø Skuggekort

Avernakøs istidslandskab

Øen har en karakteristisk langstrakt form i retning sydøst-nordvest, som viser isstrømmens bevægelsesretning under Weichsel-istiden. Avernakø bestod oprindeligt af to selvstændige øer - Avernak mod vest og Korshavn mod øst. Øerne er med tiden blevet forbundet af en naturlig landtange bestående af sand, grus og sten fra havet - også kaldet et drej. Drejet er i dag forstærket af en vejdæmning, som blev anlagt i 1937.

Hovedparten af landskabet på øen blev skabt, da dødisen smeltede. Dødislandskaber opstår ved aflejring af ler, sand, grus og sten oven på og mellem dødis eller stagneret is, dvs. den del af en afsmeltende gletsjer, der ikke længere er i bevægelse. Flere af de højeste bakker på øen er skabt ved, at ler sand og grus indeholdt i isen aflejres med de smeltende ismasser og samler sig i lavninger. Da isen var smeltet stod disse sedimentfyldte lavninger tilbage som bakker i terrænet. Resultatet er et bakket landskab med mange lavninger, der i dag ofte indeholder småsøer og moser.

Avernakø kystlandskab

Det dynamiske kystlandskab

Avernakøs sydkyst er udviklet som en udligningskyst. Fremspringende punkter er eroderet bort og bugter fyldt op. Når havet gnaver af klinterne, fører kyststrømmene ler, sand og grus til øens øst- og vest-ende. Her aflejres materialerne i det roligere vand og skaber nyt land - marint forland.

Det største marine forland findes mod nordvest. Her ligger Avernakøs største vådområde med strandsøerne Hovedsø, Skanodde Sø og Kongesø. Søerne var oprindeligt åbne havbugter, der med tiden er blevet afskåret fra havet af et langstrakt system af strandvolde og krumodder. Ved kraftigt højvande og under stormfloder bliver dele af området oversvømmet.

Også Korshavns sydøstlige hjørne er marint forland. Længst mod øst ender det i odden Revtrille, og lige nord for ligger Revkrog. En beskyttet bugt med en af øens bedste sandstrande. Avernakøs øvrige strande er typisk smalle og stenede. Nakkeodde, som primært består af rullesten og ral, udgør det nordøstlige hjørne af Korshavn.