"Jo flere der råber, kysten kan noget fedt, jo flere hører det!"

”Det er svært at give den ENE fortælling om SHORES. For det er både turisme, bosætning, erhverv og kulturforandring i et”.

Thomas Røddik Konradsen har været projektleder på SHORES siden 2018. Med en stor bevilling på 13,4 millioner fra Nordea Fonden er SHORES Langeland nu fuldt finansieret. Det som startede som en lokal idé om et vandaktivitetscenter i Bagenkop, er siden 2014 vokset til et projekt for hele Langeland, hvor lokale frivillige og erhvervsdrivende i samarbejde med kommunen skal skabe den lokale forandring.

”Vi kan ikke bare bygge en bygning og så sige, ”Kom og se den her fede bygning ”. Der skal skabes et miljø omkring den og det skal skabes af de lokale” fortæller Thomas.

De 13,4 millioner fuldender arbejdet med at etablere SHORES som platform for at aktivere kysten omkring Langeland. Primært skal pengene gå til at lave nye faciliteter til aktiviteter i vand som svømning, udspring, surfing, SUP, dykning etc. Faciliteter er planlagt i Bagenkop, Bukkemose, Rudkøbing og Lohals. Men det er en grundtanke i SHORES, at faciliteterne ikke bare skal være tomme skaller, forklarer Thomas.

”Da jeg blev ansat, var der forskellige overordnede koordineringsgrupper fra kommunens side. Det fungerede ikke rigtigt. Det var meget kommunale mennesker, der sad i grupperne– og der var for langt ud til de mennesker, der egentligt havde fået ideen”.

I dag er der etableret en lokal koordineringsgruppe hvert sted, der skal opføres en facilitet. Udover de fire geografiske steder, som der nu er sikret penge til, er der også en koordineringsgruppe for Strynø og en for Spodsbjerg.

”Tanken er, at det er der energien ligger. Vi har før prøvet at blande posen med folk fra hele øen – men når du bor i Rudkøbing, har du meget svært ved at forholde dig til, hvad der skal ske i Lohals. ” fortæller Thomas.

Koordineringsgrupperne består af 1 til 10 mennesker bestående af alt fra frivillige, til erhvervsdrivende og folk med specifikke kompetencer. Thomas er fast tovholder i alle grupperne, hvor der ellers er løbende udskiftning.

”I Bagenkop har foreningen ”High Dive Denmark” f.eks. meldt sig under fanen. De vil gerne bruge det kommende udspringstårn og mangler nogle klublokaler. De er så kommet med i koordineringsgruppen fordi, de har nogle kompetencer omkring, hvordan man skal lave et udspringstårn, som vi ikke besidder. Min fornemmeste opgave er, at sætte stik i de mennesker det giver mening at sætte stik i og sørge for, de rigtige mennesker møder hinanden”.

En organisering for hele Langeland
SHORES er startet som et lokalt initiativ i 2014 og har bl.a. også været hjemmehørende i geoparkens sekretariat. Nu er det forankret i Langeland kommune, hvor Thomas også er ansat. Men SHORES styres af en styregruppe med en repræsentant fra hver koordineringsgruppe og en række faglige og kommunale repræsentanter.

Det drejer sig om Turistchef i Langeland kommune, Jane Jegind, Anders Franz Johansen fra Destination Fyn, Jacob R. Kirkegaard Larsen fra Dansk Kyst og Naturturisme, Rasmus Elmquist Casper fra Geopark Det Sydfynske Øhav, Teknik og miljøchef i Langeland Kommune, Rikke Fink og to politikere fra erhvervs-, kultur og turisme-udvalget. Derudover sidder Thomas i styregruppen, som daglig projektleder af SHORES.

”Vi er jo ikke et beslutningsorgan som sådan. Men ved at der alligevel sidder to kommunale chefer, Geoparken, Destination Fyn, og Dansk kyst og Naturturisme, så sidder der alligevel nogle mennesker, der kan trække af på noget og som har brugbare kompetencer”. fortæller Thomas.

For Thomas er det vigtigt at understrege, at i et projekt som SHORES handler det om at sætte det rigtige hold. 

”Det er nemt, at sige, at man skal sørge for at få borgerne med. Men den der lidt forlorne tilgang, hvor man kun inddrager borgerne fordi, man skal; Det er bare ikke vejen frem. Man bliver nødt til at afsætte tiden til, at man kan få folk rigtigt med. Og særligt når det er skabt nedefra. Man skal sørge for at holde fast i, at det er borgernes initiativ”.

Med de mange koordineringsgrupper og en styregruppe på næsten 14 mand, så er SHORES meget bredt funderet både i antal og demografisk over hele kommunen.

”Vi har noget der, som er UNIKT i den organisering, hvor vi favner hele Langeland. Man har ikke haft noget før, hvor alle har kunnet se sig i det samme. OG det kan man i SHORES. Både på Langeland og Strynø”.

Platform for samarbejde imellem forening og erhverv.

Udover arbejdet med koordineringsgrupperne og styregruppen, så har SHORES et partnerskabsprogram, hvor lokale erhvervsdrivende kan byde ind og være en del af aktiviteterne under SHORES-flaget.

”Ideen er at blande erhverv og foreninger. Der må være noget synergi i, at der er nogle foreninger, der gerne vil lave nogle fede arrangementer – og der er noget erhverv, der gerne vil tjene nogle penge. Skulle de ikke sætte sig ned sammen og lave nogle events, services og produkter med fokus på kysten?”

I dag er de 40-45 partnere og Thomas er blevet overrasket over, hvor mange virksomheder, der har taget del i konceptet. ”Der er faktisk ikke en rød tråd i, hvad du skal lave som erhverv. Om du så er ejendomsmægler, en efterskole eller et bryghus, så har de kunnet se sig selv lave noget med kysten”.

De lokale erhvervsdrivende er anden vej ind til at forankre SHORES lokalt.

Kysten som et aktiv.

SHORES’ fokus på det aktive udeliv med udgangspunkt i den lange øs 152 kilometer kyststrækning kan for udefrakommende virke oplagt. Men for Thomas er det en af SHORES’ succeshistorier

”Historisk set har man ikke været vant til at bruge kysten rekreativt på Langeland. Vi er et af de steder i landet, hvor det står mest skidt til i forhold til børn og unge, der kan svømme. Så en af de helt store succeshistorier er, at skolerne har fået øjne op for, at vi skal bruge kysten endnu mere i undervisningen”.

For Thomas er SHORES funderet på en kulturændring, hvor Langelænderne måske i anden eller tredje led har industrifiskere i familien. I det lys, så er havet en arbejdsplads.

”Det er ikke der, man leger. Så er det der man tjener penge og havet kan oveni købet være en lille smule farligt”, fortæller Thomas. ”Det er meget godt billede på den kulturforandring, som SHORES kan være med til at skabe”.

Fondspengene rækker langt på Langeland.
Bag størstedelen af midlerne til SHORES står AP Møller Fonden, Lokale og Anlægsfonden og nu Nordea Fonden, hvor Thomas har været involveret i selve ansøgningen.

”Fondene er en broget verden, hvor man må føle sig lidt frem. Nu har vi jo fat i tre af de store spillere – og det er tre vidt forskellige måder, de agerer på. Nogle af dem har mange meninger – og andre har slet ingen meninger”.

Langeland kommune er bygherre på projektet og har selv skudt 5,8 millioner i finansieringen. Derudover fik SHORES i 2019 5 millioner via finansloven, men disse midler var bundet til udviklingsfasen af projektet. For SHORES har en af udfordringerne været, at man ofte skal lægge en medfinansiering, når man søger penge. Men der har fondene, ifølge Thomas, været rigtigt lydhøre:

I fondsansøgningen hos Nordea-fonden blev Langelands tilskud på 5,8 millioner i medfinansiering omregnet til procenter, hvilket gav et bedre udgangspunkt.

"Hvis man tager de 10 millioner i anlægsbudget og procentvis modregner de 5,8 millioner, vi har lagt henover årene, så kan de godt se, hvor meget vi har lagt i" afslutter Thomas.

SHORES i fremtiden
Forude ligger licitationen og de enkelte byggeprocesser kan gå i gang. Driften ligger fremover hos kommunen. Derudover ligger der 1 million i Nordeas bevilling, som er møntet på drift og aktiviteter.

”De falder på et tørt sted” fortæller Thomas. ”Tidligere er vi sprunget fra tue til tue og fundet 5000 her og der. Præmissen på Langeland har altid været, at man blev nødt til at finde kreative løsninger for at få tingene til at ske. Der er mange af de ting, som andre kommuner gør nu, som de har gjort i mange år på Langeland. Det ligger til langelændere, at de ved godt, at de skal kæmpe for det”.

Men Thomas er er spændt og optimistisk på SHORES og Langelands vegne:

Læs mere om SHORES-Langeland