![](https://gdkfiles.visitdenmark.com/files/485/301605_potteplante-soebygaardcafe-gdk.jpg?width=987)
© Foto:
Søbygaard Café
Tank op på bl.a. kaffe, sandwiches og verdens bedste romkugler i caféen på Søbygaard. Tag en pause her på din vej rundt øen.
I Søbygaards gamle forpagterbolig kan du besøge Søbygaards café og butik. Der er fri adgang til begge i hele Søbygaards åbningstid.
Her serverer de kolde drikkevarer, friskbrygget kaffe og te samt lækre kager og is. Det hele kan nydes i fine lokaler med udsigt til både svanerne på søen og Geoparkens besøgscenter.
Børnene kan hygge sig i cafeens børnehjørne, hvor der er spil, bøger og klodser.