Projekt: Kys Frøen og Find Haletudsen i Det Sydfynske Øhav
Projektbeskrivelse: ’Kys Frøen’ og ’Find Haletudsen’ er unikke naturoplevelser i familiehøjde.
Øhavets aktive naturoplevelser i familiehøjde
’Kys Frøen’ og ’Find Haletudsen’ er oplevelsescentre i Det Sydfynske Øhav, der tilbyder unikke naturoplevelser i familiehøjde. Aktiviteterne opfordrer børnefamilier, lejrskoler og andre besøgende til at ”gå udenfor stierne” og gennem leg og læring at tilegne sig viden om områdets natur- og kulturhistorie – også efter de er taget hjem til bopælen, institutionen eller skolen.
Desuden bringer projekterne formidlerne i spil, selv om der lægges op til læring på egen hånd.
Baggrund og formål
De aktive oplevelsesmuligheder for børnefamilier i Det Sydfynske Øhav skal udvides og udbredes. I den forbindelse er der gennemført to projekter omkring Kys Frøen. Det første projekt, hvor selve Kys Frøen-konceptet blev udviklet, løb i perioden 2007-2009, mens det seneste blev realiseret i 2015-2016, hvor det nye og mindre koncept Find Haletudsen også så dagens lys.
Begge projekter blev bragt i spil ud fra naturskolekonceptet, hvor naturen bliver opdaget, og hvor brugerne gøres fortrolige med, og forstår, oplevelserne.
Oplevelsescentrene skaber rammer, der motiverer og selvaktiverer besøgende til at opleve naturen og området, enten på egen hånd eller med en naturvejleder.
Muligheder og fordele
På Kys Frøen-centrene og Find Haletudsen-stationerne kan man låne al det nødvendige udstyr, der skal til for bedst muligt at udnytte oplevelsespotentialet, og de har oplevet flere gæster, som kommer år efter år.
Samarbejdet bag ’Kys Frøen og Find Haletudsen’ har desuden skabt et stærkt netværk omkring naturformidlingsaktiviteterne på Sydfyn.
Samarbejdspartnere
Der er fire Kys Frøen-centre:
Skovsgaard Gods på Langeland
Søbygaard på Ærø
Trente Mølle ved Broby og
Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø,
samt seks Find Haletudsen-stationer:
Avernakø
Lyø
Bjørnø
Skarø
Drejø og
Egebjerg Mølle Naturrum
Projektansvarlig hos Geopark Det Sydfynske Øhav:
Søren Lisby, soren.lisby@svendborg.dk
Projektsum: 1.480.000 dkr.
Projektet er støttet af:
- Arbejdsmarkedest Feriefond
- Nordea-fonden
- Friluftsrådet
- Fødevareministeriet og EU
- Syddansk Vækstforum
- LAG