© Foto:
Øster Skerninge Kirke
Der møder den, der første gang træder ind i Øster Skerninge Kirke, en stor overraskelse. Kirkerummet er kalket blåt! Kun de hvidkalkede ribber mellem hvælvingerne bryder den varierede blå farve. Det kan ingen andre danske kirker vise magen til. Da en gennemgribende restaurering var påbegyndt i 2002, viste det sig, at under den hvide kalk i kirkerummet var der et blåt farvelag fra en renovering i 1870. Kirkerummet har således tidligere været kalket blåt, og menighedsrådet besluttede derfor, - efter samråd med Nationalmuseet og arkitekten – at det skulle det være igen.