
Lydvandring: "Fortællinger fra Øhavet" med M/S Helge
Tag med på en uforglemmelig sejltur ombord på M/S Helge under Geopark dage og hør spændende lydfortællinger om vores område.
M/S Helge er et skib dedikeret til at hylde vores fantastiske natur, kulturarv og den enestående Geopark Det Sydfynske Øhav. På denne smukke tur gennem det sydfynske øhav får du mulighed for at opleve områdets historie og natur på en helt særlig måde.
For at få den fulde oplevelse kan du lytter til lydfortællingerne "Fortællinger fra Øhavet" og "Fortællinger fra Svendborgsund", som giver et spændende indblik i områdets rige kulturhistorie og geologi. Disse fortællinger er skabt i tæt samarbejde med Svendborg Museum, Svendborg Havn og Geopark Det Sydfynske Øhav og vil gøre din tur endnu mere levende og interessant.
Inden du går ombord, skal du blot sørge for at have downloadet app’en Useeum og medbringe høretelefoner eller ear-pods, så du kan nyde fortællingerne i dit eget tempo.
Sejlturen varer i alt 2 timer og 40 minutter, hvor du kan læne dig tilbage, nyde udsigten og lade dig fordybe i de spændende historier om dette smukke, naturrige område.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Se hele programmet for Geopark Dage 2025