Kulturhistorisk vandring ved Valdemars Slot
Gå på opdagelse i landskabet omkring Valdemars Slot og følg sporene af stedets historie. Vandringen fører gennem alléer, skovveje og omgivelser, hvor kulturhistorien stadig er tydeligt til stede.

Find vej
Slotsalleen 100
Tåsinge
5700 Svendborg
Kulturhistorisk vandring ved Valdemars Slot finder sted torsdag den 14. maj 2026 og søndag den 17. maj 2026, begge dage med start kl. 14.00. Mødestedet er P-pladsen bag Valdemars Slot.
Turen går ad offentlige veje og stier via Slotsalléen, Præstealléen, Kohaveskoven og Nørreskovvej. Undervejs fortælles der om slottets historie, bygningerne og omgivelserne samt om den kulturhistoriske betydning, Valdemars Slot har haft for Tåsinge.
Vandringen er cirka 3 km lang og foregår hovedsageligt på veje og stier, med enkelte korte strækninger på skovstier. Turen ledes af lokalhistorisk guide Keld Bo Larsen.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding da der er begrænset plads.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi.
Kontaktoplysninger
- Email: taasingeinfo@gmail.com
- Mobile: +45 40 61 08 09
Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk