©  Foto:

Kropsterapi & Holistisk Bodywork ved Marie Schwab

Træd ind i den hyggelige klinik hos Marie Schwab og oplev kropsterapi, massage og energihealing med fokus på nærvær, balance og selvomsorg.

Find ro, balance og ny energi midt i Ærøs stille rammer

Når skuldrene sænkes, og hverdagen får lov at hvile, åbner kroppen og sindet sig for forandring. I den rolige landsby Vindeballe tilbyder Marie Schwab helhedsorienteret kropsterapi, restorativ massage og energihealing – alt sammen med udgangspunkt i den enkelte gæsts behov og velvære.

Her handler det ikke om hurtige løsninger, men om at skabe et trygt rum, hvor du får tid og plads til at mærke efter. Behandlingen starter altid med en samtale, så der kan tages hånd om netop dét, kroppen kalder på. Målet er at støtte hver enkelt på rejsen mod mere balance – både fysisk og mentalt.

Marie Schwab taler flydende dansk, tysk og engelsk, og som gæst kan føle dig både tryg, forstået og varmt velkommen.

TOTUM Kropsterapi – hvor krop og sind mødes

TOTUM Kropsterapi forener fysiske teknikker med en helhedsorienteret tilgang til krop og sind. Behandlingen kan afhjælpe stress, muskelspændinger og følelsesmæssige blokeringer ved hjælp af pulserende massage, akupressur, meridianarbejde og stræk. Den individuelle tilgang sikrer, at du får præcis det, du har brug for – hvad enten det er lindring og afspænding af kroppen eller bearbejdning af dybtgående oplevelser og følelser som sidder i kroppen.

Restorativ massage – blid og nærende afspænding

Den restorative kropsbehandling er en langsom og nænsom form for massage, som især egner sig til dig, der oplever stress, indre uro eller blot har brug for en pause. Her arbejdes med blide berøringer og bevidst vejrtrækning for at genoprette ro i nervesystemet og skabe forbindelse til kroppen.

Healing massage – slip spændinger og find indre ro

Healingsmassagen forener blid massage med energiarbejde og tilbydes med eller uden fysisk berøring. Formålet er at løsne blokeringer i kroppens energiflow og støtte en dybere følelse af velvære. Mange oplever behandlingen som afstressende og forløsende.

Book en behandling

Booking skal ske via SMS eller opkald.