Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Ommelshoved og Halmø

Ommelshoved er en lang, smal morænehalvø og Hamlø en mindre langstrakt moræneø, begge med små kystklinter med Weichsel-aflejringer.

Istidslandskabet

Den overvejende sydøst-nordvestlige orientering af de glaciale landskaber afspejler bevægelsesmønstret af de yngste isstrømme, 17-19.000 år før nu. Her findes stor diversitet af holocæne kystformer, der binder områdets tidligere selvstændige små moræneøer sammen med bl.a. dobbelt-tombolo-dannelser og strandvolde.

Desuden ses marine forlande med strandenge, strandsøer og oddedannelser.

Unikke oldtidsfund

Nogle af de tidligste spor efter mennesker her i landet er fundet på Ommelshoved. Da istidens enorme ismasser krøb væk fra landet, og landskabet kunne begynde at strække sig ud og ånde frit igen, begyndte en spag bevoksning at spire frem. Denne bevoksning var lige sagen for rensdyr, som igen tiltrak rensdyrjægere. Fundet på Ommelshoved viser os, at der dengang - for mere end 11.000 år siden - strejfede en horde jægere rundt her.

Skafttungespidserne fundet her på stranden er et usædvanligt fund både på grund af alder og antal. Man har fundet 78 af rensdyrjægernes ca. 12.000 år gamle pile her, og det er bemærkelsesværdigt, at der næsten kun er fundet skafttungespidser. Man er overhovedet ikke stødt på skrabere og stikler, som ellers forekommer i stort tal på de kendte bopladser fra istidens afsmeltningsfase. Der kan således ikke være tale om en decideret boplads på Ommelshoved, og der hersker to teorier om, hvad der så kan være tale om:

1. Enten et depot, et massivt lager af skafttungepile. Pilene er givetvis ikke fremstillet på stedet; det ville have sat sig spor i form af en større mængde flintaffald.

2. Eller en hektisk brugt og hurtigt forladt jagtplads (eng.: „kill-site“). Et par store dyr er blevet nedlagt og flænset på stedet. Pile/ spydspidserne har man ladet ligge tilbage. Der er intet i vejen for, at man kan opfatte en del af de såkaldte skafttungepile som spydspidser og flænseknive. Måske er der i virkeligheden i Ommelshovedmaterialet repræsenteret tre redskabstyper: pil, spyd, kniv.

Fundet ligger i dag på Marstal Søfartsmuseum og vidner om, at øen har dannet ramme om menneskers tilværelse gennem årtusinder.

Et godt fiskespot

I dag bliver der stadig fanget føde på Ommelshoved, da det er et godt fiskespot. De store skrænter danner et flot landskab, og her er absolut optimale forhold for havørrederne. Der kan fiskes i begge retninger, men revet på spidsen holder ofte fisk, specielt når der er strøm og let gang i vandet. Pladsen kan fiskes året rundt. Læs mere på Fishing in Denmarks hjemmeside.

Halmø

Halmø er en privatejet ø på 0,5 kvadratkilometer. Den er én lang moræneø, hvis nordside består af en 6 km lang kystlinje og op til ni meter høje bakker. På den østlige side er der høje skrænter og mod syd og vest strandsøer, en mose og en ubevokset odde, der fører ud til den ganske lille holm, Halmø Hale. Der er adgang efter naturbeskyttelseslovens regler, og det er muligt at ankre op nord for øen og øst for Halmø Gavl.

Øens eneste bebyggelse og tidligere gård Halmøgårds tidligst kendte beboer er Jens Halmøe (1625-1654) og hustru Karen (1629-1654). Indtil 1970'erne har gården været drevet med kvæg, grise og får og kornproduktion. I dag ejes øen af ægteparret Christine Marianne Wulff Ullstad og Arne Wulff Nielsen.

I 1920'erne og 30'erne rejste de to kunstnere Johannes Achton Friis (1871-1939) og Johannes Larsen (1867-1961) Danmark rundt og beskrev forskellige dele af landet. Achton’s beskrivelse af besøget på Halmø kan læses her