
Geopark Dage i Det Sydfynske Øhav
Opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie
Geopark Dage i Det Sydfynske Øhav
Geopark Dage er en årlig fejring af Det Sydfynske Øhav og dets unikke status som UNESCO Global Geopark. De fire sydfynske kommuner – Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg – inviterer til en forlænget weekend fyldt med aktiviteter og oplevelser i Kristi Himmelfartsferien.
Arrangementerne finder sted på tværs af geoparken og skabes i samarbejde med lokale aktører, foreninger og virksomheder. Programmet byder på noget for enhver smag – fra guidede ture og workshops til smagsoplevelser og aktiviteter for hele familien.
Geopark Dage handler om at fejre Det Sydfynske Øhav og alt det, der gør området til noget helt særligt. Hold øje med programmet og kom ud og oplev denne enestående del af Danmark.