©  Foto:

Galleri DGV

Galleriet udstiller løbende dansk og international kunst i deres store lyse lokaler med udsigt over Svendborgsund og Christiansminde park, kun 30 minutter gang fra Svendborg centrum.

Udstilling: Strå, Uophørlige Bevægelser

Udstillingen Strå er med kunstnerne Bodil Nielsen (1957) og Eva Steen Christensen (1969), der udstiller sammen for første gang.

Det bliver en sanselig udstilling, hvor de to kunstnere arbejder med måden vi oplever omgivelserne - og gennem værkerne vil de omforme galleriets rum til en sammenhængende bevægelse. Kunstnerne er forbundne i deres arbejde med begreber som foranderlighed, destabilitet, flygtighed og transparens, hvilket opleves i både Bodil Nielsens malerier og i Eva Steen Christensens skulpturer og installationer. Udstillingens titel Strå er valgt af kunstnerne i fællesskab.

Strå er ifølge ordbogen: ”en korn- eller græsplantes hule stængel sombærer plantens aks.”

Udstillingen kan ses fra d. 21. september - d. 24. november 2024

De 5 Planeter

Værket De 5 Planeter, skabt af kunsteren Viera Collaro, er integreret i facaden af sportshallen på den trafikale hovedfærdsåre Dronningemaen i Svendborg, hvor det vil være en daglig  kunstoplevelse for elever og lærere på Haahrs Skolen og ligeledes for de mange forbipasserende trafikanter.

Til værket er der blevet skab en lydfortæller som går bag om værket. Her kan du bl.a. høre om kunstnerens tanker bag værket og hvad eleverne på skolen tænker, når de kigger på det lysende kunstværk.

Sådan gør du

Du kan finde lydfortællingen ved at besøge værket og scanne QR koden på værkskiltet på sportshallen eller lyt til den på Galleri DGVs hjemmeside.

Lysværket er tændt hver dag kl. 07.00 - 09.00 og igen fra kl. 15.30 - 20.00.

 

ÅBNINGSTIDER : Check hjemmeside www.galleri-dgv.dk og sociale medier for åbningstider