Geopark Det Sydfynske Øhav

Cykeltur: Den gyldne undergrund - 50 km

Tag på cykeltur gennem et landskab, hvor fortidens spor stadig kan opleves. Undervejs venter fortællinger om guldskatte, handelspladser og monumenter fra sten- og jernalderen.

Venner, Min partner, Mig selv
Klintholm kalkgrav
Ture på egen hånd
Foto: Katrine Stubager

Denne cykelrute fører gennem Gudme- og Lundeborgområdet, som rummer nogle af Danmarks vigtigste arkæologiske fundsteder. Her kan opleves spor fra både stenalderen, jernalderen og de tidlige magtcentre, der har præget områdets historie gennem flere tusinde år.

Ved Lundeborg ligger Danmarks ældste kendte handelsplads, som i den romerske jernalder var et vigtigt handelscentrum med forbindelser til store dele af Europa. I området blev også den berømte Broholmskat fundet i 1833 – et af Danmarks største guldfund. På Broholm Gods kan dele af områdets rige kulturhistorie opleves gennem den arkæologiske oldsagssamling.

Ruten giver også mulighed for at besøge Møllegårdsmarken, Nordens største gravplads fra den romerske jernalder, samt flere imponerende langdysser og jættestuer fra stenalderen. Ved Gudme kan konturerne af Gudmekongens hal opleves, et område der vidner om Gudmes rolle som et af Danmarks vigtigste magtcentre i perioden omkring år 400-550 e.v.t.

Find vej

havnevej

5874 Hesselager

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk