Geopark Det Sydfynske Øhav

Broholm Restaurant

Træd ind i de historiske rammer på Broholm Slot og oplev gastronomi med udsigt til sø, voldgrav og det sydfynske landskab.

Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
Broholm Restaurant
Restauranter
Foto: VisitSvendborg© visit svendborg

Restaurant Broholm Slot er indrettet i slottets tidligere forpagterbolig og danner rammen om gastronomiske oplevelser, selskaber og møder i historiske omgivelser. Restauranten ligger ved Broholm Slot omgivet af sø, voldgrav og det sydfynske landskab.

Køkkenet arbejder med sæsonens råvarer og tager udgangspunkt i lokale fynske produkter fra producenter og leverandører, som restauranten gennem flere år har samarbejdet med. Menuen skifter løbende gennem året og følger naturens rytme og de råvarer, der er tilgængelige i sæsonen.

I vintermånederne præges retterne af syltede grøntsager, rodfrugter og dybere smage, mens foråret bringer lokale asparges, strandurter og de første friske grønne råvarer. Sommermenuerne byder blandt andet på nye kartofler, rabarber, jordbær, friske krydderurter og grøntsager fra lokale producenter som Øhave Grønt på Tåsinge. Mange af krydderurterne og de spiselige blomster hentes fra slottets egen urtehave.

Når efteråret nærmer sig, fyldes køkkenet med svampe, rodgrøntsager og retter med vildt fra jagtsæsonen. Restauranten tilbyder blandt andet klassisk brunch, frokostbrunch og aftenserveringer, og hver fredag serveres den populære fredagsbøf med oksebøf, bearnaise og håndskårne fritter med udsigt over søen og voldgraven.

Ønskes et besøg i restauranten, anbefales bordbestilling på forhånd.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Prisniveau
  • Hovedret: DKK 150 - 250

Find vej

Broholmvej 32

5884 Gudme

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk

Relaterede produkter