Øhavsekspeditioner med Fylla
Kom med om bord på skonnerten Fylla. En tidsrejse til søs, hvor vi trækker tråde tilbage til istiden og følger udviklingen frem til i dag – med et blik ind i fremtiden.
Tag med på Øhavsekspedition
Kom om bord på den 100 år gamle skonnert Fylla i UNESCO Global Geopark Det sydfynske Øhav. Sammen vil vi udforske livet og den geologiske historie under overfladen. Hvordan er vores øhav dannet? Hvordan har det det i dag? Og hvad kan vi gøre for at sikre fremtidige generationers relation til – og bevarelse af – øhavets unikke natur?
Sammen med vores erfarne, lokale naturvejleder undersøger vi Øhavets aktuelle tilstand. Vi anvender professionelle redskaber til at måle iltindhold, tage bundprøver og indsamle organismer fra havet til nærmere analyse. Hvad mon vi finder?
På togterne vil du også enten møde geoparkens geolog, historikere og andre interessante besætningsmedlemmer.
Sejlplan og billetter
Billetprisen er 50 kr. pr. person. Find den sejlads du vil med på og følg linket til selve billetkøbet.

Torsdag d. 14/5
Dagens første tur går fra Svendborg til Faaborg. På eftermiddagsturen er både påmønstring og afmønstring i Faaborg.

Fredag d. 15/5
Dagens første tur går fra Faaborg til Svendborg. På eftermiddagsturen er både påmønstring og afmønstring i Svendborg.

Lørdag d. 16/5
Dagens første tur går fra Svendborg til Rudkøbing. På eftermiddagsturen er både påmønstring og afmønstring i Rudkøbing.

Søndag d. 17/5
Dagens første tur går fra Rudkøbing til Marstal. På eftermiddagsturen er både påmønstring og afmønstring i Marstal.
Praktisk info
- Mød op 10 minutter før afgang.
- Tag varmt tøj og flade sko på – det er koldt ude på havet.
- Hvis I har børn under tre år med, bedes I melde det ved at skrive til os på info@skonnertenfylla.dk.
- Sejltiderne kan variere grundet vind og vejr.
- Ved evt. ændringer kontakter vi dig pr. mail eller sms.
Placering af skib kan variere efter vinden, men kig op efter de tre master. Som regel ligger skibet således:
- I Svendborg ligger skibet som regel bag ved Maritim Center Pakhus.
- I Faaborg ligger skibet i inderhavnen i nærheden af grillbaren.
- På Ærø ligger vi til i Marstal ud fra Fru. Bergs.
- I Rudkøbing ligger vi ved kongekajen.