
Jule By Night i Rudkøbing
Tag til Rudkøbing den 28. november og oplev julehygge, juletræstænding, Black Friday, optog og festligt program for hele familien.
Julestemning og aftenhygge i Rudkøbings gader
Julen begynder på Langeland
Fredag den 28. november inviterer Rudkøbing Handelsstandsforening til Jule By Night – en stemningsfuld aften fyldt med julelys, musik og traditioner. Rudkøbing bliver til Jullekøbing, og hele byen summer af juleglæde og fællesskab.
Program for aftenen
Kl. 17.00–21.00: Langelands Museum holder aftenåbent – kig ind og gå på opdagelse i historien.
Kl. 17.45: De små juletræer tændes ved Langelands Museum på Jens Winthers Vej.
Kl. 18.00: Julemandsoptog gennem byen til Torvet med hestevogn, nissepiger og dejlig julemusik.
Kl. 18.20: Årets juletaler på Torvet: Erhvervs-, kultur- og Turistchef Jane Marie Jegind - ønsker alle en glædelig jul og tænder sammen med julemanden juletræet. Bagefter udddeles gratis slikposer til børn.
Kl. 21.00: Byens butikker lukker efter en aften med ekstra hygge og julehandel.
Besøgscenter Langeland i Østergade holder åbent til kl. 20.00. Her vil der være underholdning af Ildnissen før juleoptoget og igen efter juletræstændning. Der serveres gratis æbleskiver og gløgg samt pebernødder.
Aftenhandel og gaveinspiration
Butikkerne i Rudkøbing holder åbent helt til kl. 21.00 og byder på masser af juleinspiration, smagsprøver og hyggelige overraskelser. Gå på opdagelse i de stemningsfuldt pyntede butikker og få styr på julegaverne i roligt tempo.
Oplevelser i nærheden
Brug dagen på at udforske Rudkøbing – besøg Langelands Museum, gå en tur langs havnen eller nyd byens hyggelige caféer. Rudkøbing er kendt for sin charmerende bymidte og sine mange små specialbutikker.
Praktisk information
Jule By Night foregår centralt i Rudkøbing, tæt på både parkering og offentlig transport. De fleste aktiviteter er tilgængelige for kørestolsbrugere, og både museum og butikker ligger i gåafstand fra Torvet.