Guidet tur i Rudkøbing – byvandring med lokale guider
Tag med på en stemningsfuld byvandring og se Rudkøbing med nye øjne

Find vej
Østergade 23
5900 Rudkøbing
Se Rudkøbing med nye øjne – byvandring med passionerede formidlere
Oplev fortællingerne bag facaderne
Vil du opleve Rudkøbing som du aldrig har set det før? Tag med på en stemningsfuld byvandring og få historier, kunst og kultur helt tæt på – guidet af to lokale formidlere med dyb indsigt og kærlighed til byen.
-------------
Dansk: Fredag. d. 15. maj kl. 15.00
Pris: Gratis i forbindelse med Geopark Dage
Tilmelding: Nødvendig – book din plads nu
--------------
En købstad med lag på lag af historier
Byvandringen fører dig gennem Rudkøbings gamle gadenet, hvor middelalder og moderne liv mødes. Du får et unikt indblik i byens udvikling gennem historiske købmandsgårde, skjulte baggårde og forbindelsen mellem købstad og herregårde.
Store personligheder og små anekdoter
Undervejs møder du både de kendte og de glemte: H.C. Ørsted, Anders Sandøe Ørsted og Mads Lange – men også byens lokale originaler, tragiske skæbner og ildsjæle. Hver historie er fortalt med glimt i øjet og blik for det menneskelige.
Kunst i byen og kunsten i naturen
Rudkøbing har en levende kunstnerisk puls – fra Alfio Bonannos internationalt anerkendte naturværker til "Ballerinen", den ikoniske flodhesteskulptur på torvet. Du får øje på kunsten i både byrum og baggårde.
Fremtid, fællesskab og forandring
Turen giver også indblik i nutidens Langeland – fra projekt Shores og ny arkitektur i Ørstedparken til fortællingen om et samfund i bevægelse. Byen er en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav, og det mærkes i fortællingerne.
---------------------------
Guidet med nærvær, faglighed og personlighed
Karen Elberg
Etnolog og professionel guide med baggrund i kulturformidling på Sydfyn siden 2001. Karen står bag Meet the Locals og guider med blik for de store sammenhænge og menneskelige historier.
Guidningen foregår på dansk, med der er mulighed for tysk, svensk eller engelsk efter aftale.
Book din byvandring i Rudkøbing
Byvandringen finder sted d. 16. maj kl 14.00 o
Pris: Gratis i forbindelse med Geopark Dage
Varighed: Ca. 1,5 time
Tilmelding: Obligatorisk – book nu
Kontaktoplysninger
- Email: karenelberg@gmail.com
Sidst opdateret af::VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk



