Gå til indhold
©  Foto:

Geopark: Hjortø

Hjortø ligger i den lavvandede østlige del af Øhavet mellem Drejø og Tåsinge og er en lav inddæmmet moræneø, som er en af Danmarks mindste beboede øer.

Øens særpræg

Man ser vand over det hele, da man aldrig er mere end nogle få hundrede meter fra vandkanten. Øen dækker et areal på 0,90 km², og består af i alt 13 boliger, der fordeler sig med fem gårde og otte huse. Hjortø er ikke bare en af de øer med færrest fastboende i Øhavet men i hele Danmark. Fem personer er fastboende på øen. De øvrige huse er dog beboet en stor del af året af fritidshusejere. Øen er bilfri og her er ingen købmand, kro eller andre forretninger. For naturelskere er øen således en helt unik oplevelse.

​​Hjortøs vestlige spids er fuglereservat, og her er adgang forbudt i perioden fra 1. marts til 15. juli. Uden for denne periode er det en fantastisk oplevelse at begive sig ud på spidsen og slå sig ned et stenkast fra Høje Stene sejlrenden, hvor Ærøfærgerne og de mange lystsejlere glider forbi. Har man lyst til en helt speciel oplevelse, kan man vade over til naboøen Hjelmshoved og gå en tur på stranden, lytte til klokkefrøer i juni måned eller plukke de smukke Hindebæger på øen. Bemærk, at nordspidsen af Hjelmshoved er fredet.

Floraen på Hjortø indeholder noget så sjældent som den mangeblomstrede ranunkel, og blandt dyrearterne kan nævnes den sjældne klokkefrø, der har overlevet i Det Sydfynske Øhav på grund af de mange vandhuller og det milde klima.

Istidslandskabet på Hjortø

Kystlandskabet er dynamisk og ser således anderledes ud i dag, end da oversvømmelsen skabte Øhavet og dermed øerne. Havet nedbryder med store kræfter kysten, og strømmen fører de løsnede materialer videre, som så aflejres i roligere og lavere vand og skaber nyt land - marint forland. Hele sydkysten af Hjortø udgøres af holocænt marint forland, inkl. en mindre krumoddedannelse. Mod nordvest kan ses oddedannelse med afsnørret strandsø og små barriereøer.

Slægterne på Hjortø

Beboere på Hjortø har sammen med Svendborg Museum udarbejdet en enestående slægtstavle over beboerne på øen gennem de sidste 400 år. I starten af forrige århundrede blomstrede øen med omkring 50 beboere, og der blev investeret i nybyggeri. En del af byggeriet var også forårsaget af en brand i 1917. I takt med fraflytning fra øen er en del af disse "nye" huse blevet overtaget af fritidshusejere. Dog viser slægtstavlen, at efterkommere af beboerne fra femtenhundredetallet stadig er på Hjortø.

Gå på opdagelse i slægtstavlen, historiske fotos og fortællinger på øens egen hjemmeside