Workshop: Halloween-(u)hygge med Kreativ med Ungerne
Alle aldre: Kom til (u)hyggelig Halloween-kreaworkshop på Besøgscenter Langeland! Lav sjove flagermus, skeletter og mumier
Halloween-(u)hygge – Kreativ workshop for børn på Besøgscenter Langeland
- Dato: tor. 17/10-24 kl. 12:00 til kl. 15:00
- Sted: Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing
- Målgruppe: Børn
- Booking: Gratis u. tilmelding
Tag børnene med til en sjov og (u)hyggelig Halloween-workshop på Besøgscenter Langeland, når Kreativ med Ungerne inviterer til kreajov for de mindste. Børnene kan slippe kreativiteten løs og lave sjove Halloween-flagermus, skeletter og mumier af genbrugsmaterialer.
Lav dit eget Halloween-væsen
Med træskeer, toiletrullerør og gamle t-shirts kan børnene lave deres helt egne flagermus med skarpe tænder og skøre øjne, skeletter med personlighed og sjove mumier. Kreativiteten får frit spil, og limpistolerne er klar til at skabe de mest (u)hyggelige væsner.
Slik og sjov
Mens børnene er optaget af deres kreationer, kan de voksne nyde en kop kaffe eller te, mens der er saftevand og uhyggelige kager til alle. Kom og få en (u)hyggelig dag fyldt med kreativitet og Halloween-stemning!
Gratis og uden tilmelding
Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding nødvendig. Kom forbi Besøgscenter Langeland og vær med til Halloween-kreahygge