
Vandretur fra Kogtved Søfartsskole
Kom på vandretur fra Sundet til Hvidekilde under Geopark Dage.
Du er inviteret med på en spændende vandretur gennem både by- og herregårdslandskab Som en del af projektet "Vandrefortællinger på Øhavet".
Turen begynder ved den tætte bebyggelse omkring Sundet, hvor velhavende familier slog sig ned sidst i 1800-tallet. Her blev en af de store villaer siden omdannet til en kendt søfartsskole. Herfra går ruten gennem det velplejede herregårdslandskab omkring Hvidekilde. Undervejs hører du spændende fortællinger om det, I passerer – formidlet af historiker Nils Valdersdorf Jensen, der er vært på turen.
Vandreturen er gratis, alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Husk snacks, drikke og passende tøj.
Mødested: Ved alléen ned til søfartsskolen – krydset mellem Kogtvedvænget og Kogtvedvej.
Projektet er støttet af Nordea-fonden.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Se hele programmet for Geopark Dage 2025