©  Foto:

Vandretur (etape 9 del 1) Snøde Strandvej - Botofte (10 km)

Første del af Etape 9 af Langeland Rundt (anden del gås lørdag den 25. maj) 

For at sikre, at logistikken med biler går op, skal du tilmelde dig på forhånd med navn, email og telefonnummer til Orla Duedahl, orla@duedahl.dk eller tlf. 4033 9910.

Det er gratis at deltage, alle er velkomne. Husk godt fodtøj og en solid madpakke.

Vi har ændret planerne for fodturens afslutning, så vi nu opdeler 9. etape i to etaper a hver 10 km. Vi går den næstsidste etape fra Snøde Strandvej til Botofte lørdag 30. marts (påskelørdag), og den allersidste etape fra Botofte til Spodsbjerg lørdag 25. maj.

Etapen begynder for enden af Snøde Strandvej. På din vandretur mod syd på stranden og på markveje langs kysten passerer du nogle fine, kystnære skove og seks store vindmøller. Langs et skydebaneområde kan du passere trygt på stranden.

Hovedbygningen til Nedergaard Gods er bygget i 1867. Godset ligger lidt inde i landet, men kan skimtes fra kysten.

Forhindringer møder du kun få af på denne etape, dog kan skyderier - under kontrollerede former - forekomme: Ved skydebaneområdet ved Lejbølle skal du gå nede på stranden eller gå lidt ind i landet.


Etape 9 slutter der, hvor Botofte Strandvej ender ved kysten.