Fakkeltog til Fredsskoven og levende musik
Langelands Stivenner inviterer til aftenvandring med fakkeltog til Fredsskoven, hvor levende musik venter.
Fredag den 1. november kan du tage med Langelands Stivenner på en stemningsfuld aften i forbindelse med Lys i Mørket. Fakkeltoget starter fra Engdragets P-plads og fører dig gennem de smukke stier til Fredsskoven.
Musik i Fredsskoven
I skovens stille ro venter en unik oplevelse med levende musik, der indfanger skovens magiske stemning. Oplev en fortryllende musikalsk pause, hvor faklernes blafrende lys smelter sammen med musikken.
Efter koncerten vandrer vi ad Spangevej tilbage til Engdraget (retur cirka klokken 21).
Fakkeltoget er sponseret af Fynske Bank.
Lys i Mørket
Arrangementet er en del af kulturweekenden "Lys i Mørket" der afholdes i Rudkøbing fredag d. 1 november og på hele Langeland lørdag d. 2. november 2024.
Se hele programmet samt arrangementerne på Strynø på langeland.dk/lys